Akustikløsninger sættes på prøve

Læs her om Mathias Rasmussen - Fibrotech case fra Stark i Vejle. 

Hos Stark i Vejle har elev Mathias Rasmussen sin daglige gang.

Han er i skrivende stund ved at afslutte sin uddannelse som sælger inden for byggebranchen. I den forbindelse har han lavet et spændende projekt, som vi gerne vil fortælle om.

Mathias er fascineret af den udvikling, som akustikløsninger har gennemgået de seneste år. Derfor valgte han at lave sit projekt med udgangspunkt i akustikløsninger.
Akustik i hjemmet er en varekategori, som er under rivende udvikling. Træbeton er rigtig nok ikke kun at finde i stalden, garagen eller laden længere, men er til gengæld kommet ind i de private hjem, hvor akustikpaneler også har givet sund konkurrence til de længe elskede træbetons- typelofter.

Hvordan viser man lyd?
Formålet med projektet var, at håndgribeliggøre de resultater man kan skabe, blot ved at tænke akustikløsninger ind i sit byggeri. Med andre ord, vil han håndgribeliggøre ’bedre lyd’ – og hvordan gør man lige det? Mathias er en kreativ type, der selvfølgelig havde en fremragende idé oppe i ærmet: Han byggede tre bokse, alle med forskellige akustikløsninger i. Boksene er store nok til at voksne mennesker kan være inde i dem – og altså på den måde mærke resultaterne på egen krop.

(Psst: Lige nu er casen en del af Stark Vejles udstilling, så du har faktisk mulighed for selv at tage derud hvis du vil)

  1. Første boks blev bygget uden nogle akustikløsninger, og agerer som et eksempel på almindeligt byggeri, hvor der ikke er tiltænkt nogle akustikløsninger. Her oplever kunderne at det lille rums akustik er dårlig og lyden bliver ’kastet rundt’ i rummet.
  2. Anden boks er bygget med FibroTechs akustikpaneler. Mathias’ egen oplevelse efter at arbejde med dette produkt er, at forarbejdet er småt, men resultatet er godt.
  3. Den tredje boks er bygget med FibroTechs Barcode Træbeton. Her er der altså brugt højkvalitetsmaterialer, der er udbudt til markedets billigste kvadratmeter-pris. Stik dén!

 

Hvorfor lige FibroTech?

Hans fokus på FibroTech, skyldes hans oplevelser med slutforbrugerens tilfredshed. Han mærker generelt, at kunderne er vilde med vores akustikpaneler og træbeton-pladerne bliver også hyppigt købt. Kunderne virker glade for den kvalitet de får for prisen. Derudover har FibroTech et bredt varesortiment, som muliggjorde projektet uden at for mange forskellige leverandører skulle involveres.

(Pssst: Husk at du selv kan drage til Stark Vejle og opleve det flotte resultat!)

Alt i alt har dette flotte og kreative projekt affødt gode resultater med rigtig fin feedback fra kunderne. Mathias oplever en klar hype omkring FibroTechs produkter, der som bekendt kan anvendes på mange forskellige måder. Vores kunder har blandt andet brugt panelerne på møbler og bordoverflader.

 

Nu er der ikke så meget mere vi vil sige, andet end: Tak for at du har læst med så langt om vores Mathias Rasmussen - Fibrotech Case! Vi nyder at dele solskinshistorierne med jer, og vægter som altid jeres feedback ekstremt højt! 

 

Til Mathias: Al held og lykke med eksamen – og med den fremtidige karriere!
Vi sætter stor pris på, at du valgte at inkludere vores produkter i dette fremragende projekt, og vil til hver en tid byde dig på en kop kaffe hos FibroTech, hvis du er i nabolaget.

TOP